Det narrative
perspektiv

Den konsultative praksis tager udgangspunkt i det narrative og poststrukturalistiske perspektiv, samt sprogfilosofi som relaterer sig til ideen om ”den sproglige vending”.

Sproget ses som en levende og skabende kraft, som blandt andet betyder at man bedre kan handle anderledes, hvis man har sproglige begreber, der kan begribe situationen anderledes.

Begrebet ”narrativ” betyder fortælling. I det narrative perspektiv sker meningsskabelse, når den enkelte får mulighed for at sætte sine levede erfaringer ind i fortællinger. Perspektivet er en forståelse af, at livet får mening gennem fortællinger og at fortællinger med deres implicitte normer udgør et grundvilkår for mennesker.

Enhver fortælling fortælles i en diskurs, som kan defineres som en sproglig orden, en måde at tale på, der disciplinerer de mennesker, der betjener sig af denne diskurs, til netop at tale i denne diskurs og at definere verden i overensstemmelse med denne.

At arbejde narrativt betyder at tage udgangspunkt i det enkelte menneskes meningsskabelse, som hænger sammen med gruppen, organisationens og kulturens meningsskabelse. Det handler om at arbejde med hvordan der skabes mening omkring hændelser, begivenheder, handlinger og talehandlinger, og hvilke effekter det har på det liv der udspiller sig efterfølgende.

Sidsel Arnfred